Svært hørehæmmet/ døv

Er du hørehæmmet i en sådan grad, at du, på trods af anvendelsen af høreapparat og høretekniske hjælpemidler, har problemer med den daglige kommunikation, kan du og dine pårørende muligvis have glæde af at anvende visuel kommunikation.

Hørekonsulenten vil sammen med dig afklare behov og muligheder for hvilken kommunikationsform, der kan hjælpe dig bedst. I søjlen til højre kan du læse om de forskellige former for visuel kommunikation. 

For alle kommunikationsformer er det vigtigt, at du bruger det aktivt i din dagligdag.

Ofte stillede spørgsmål

  • Hvor kan jeg få hjælp?

    Undervisningen foregår primært på CSV Kommunikation & Teknologi på Pederholms Allé 50, 7100 Vejle.

  • Hvad er formålet?

    Vi arbejder hen imod at give dig den bedst mulige kommunikationsevne.

    På den måde stræber vi efter at give dig mulighed for at lykkes med dit liv, selvom du har vanskeligheder.

  • Hvordan foregår det?

    Konsulenten afdækker sammen med dig dine vanskeligheder og afgør, hvilken kommunikationsform der giver dig de bedste muligheder for at kommunikere. 

    Dernæst aftaler I sammen, hvordan et eventuelt forløb kan sættes sammen. 

    Den hjælp, du får, afhænger af, hvad du har brug for, og derfor kan hjælpen også udelukkende bestå af rådgivning og vejledning.

    Ved undervisningsforløb, der strækker sig over tre lektioner, opstiller du sammen med konsulenten mål for undervisningen.

    Det er vigtigt, at du afsætter den nødvendige tid til undervisningen og din egen træning, og at det er noget, du prioriterer højt i din hverdag.

     

  • Hvordan kommer jeg igang?

    Du kan selv henvende dig, eller du kan få en pårørende, en læge, et PPR-kontor eller en sagsbehandler til at kontakte os for dig.