Rettigheder

Her kan personer tilknyttet CSV Vejle læse om rettigheder over personlig data og muligheden for at blive glemt

Da CSV Vejle er en del af Vejle Kommune, er vi også underlagt de kommunale retningslinjer på området data-sikkerhed. For at se Vejle Kommunes fælles retningslinjer, tryk på dette link. Vi har udmøntet flere af retningslinjerne og disse er beskrevet på denne side. 

Tilbagetrækning af samtykke

Som borger tilknyttet CSV Vejle, har du til enhver tid ret til at trække et samtykke tilbage. Det er dog vigtigt at tilbagetrækning af samtykke først gælder fra den dag hvor tilbagetrækningen modtages af CSV Vejle.

Der er også mange måder at forstå data. Billeder og videoer opbevaret af CSV Vejle kan forlanges slettet, men et samtykke til et billede i et trykt magasin, kan godt trækkes tilbage, men gælder dog kun i nyoptryk af magasinet, man kan ikke forlange at det allerede trykte magasin indsamles og destrueres. Ligeledes kan der også være lovgivning som forlanger at vi opbevarer dine data, f.eks. hvis du har foretaget et køb i vores Online butik på www.csv-viden.dk. Her kræver regnskabslovgivningen at vi opbevarer ordrehistorik i en årrække.

Men tag en snak med os, så drøfter vi det.

Procedure for tilbagetrækning af samtykke

  1. Enten digitalt:
    1. Først downloader du vores blanket: Tilbagetrækning af samtykke.pdf
    2. Så udfylder du blanketten og indskanner den som pdf-dokument
    3. Sidst sender du dokumentet via e-boks til vores administration (vejledning)

      Grunden til at du ikke kan sende blanketten via almindelig e-mail, er at dokumentet indeholder dine personoplysninger og at almindelig e-mail ikke er krypteret og dermed ikke sikkert.
  2. Eller analogt:
    1. Ved at udfylde blanketten Tilbagetrækning af samtykke i vores administration på Solsikkevej 6, 7100 Vejle.