Job

Hvis du har synsvanskeligheder, som påvirker dine muligheder for at fastholde, genoptage eller på anden måde at få tilknytning til arbejdsmarkedet, har du mulighed for at kontakte Kommunikation & Teknologi for at lave en aftale om en synssamtale/udredning.

Ofte stillede spørgsmål

  • Hvad er formålet?

    Formålet er at få afdækket de udfordringer og eventuelle problemstillinger du oplever i dit job, som følge at din synsnedsættelse eller synsvanskeligheder. Dette med udgangspunkt i LAB loven (Lov om aktiv beskæftigelse)

  • Hvordan foregår det?

    Den første samtale/henvendelse er telefonisk for at aftale det videre forløb,  hvor behov, muligheder og løsninger drøftes. 

    Ved en eventuel aftale om personlig samtale, vil denne foregå på arbejdspladsen. I samtalen indgå en udredning af behov for hjælpemidler eller der aftales et nyt tidspunkt for en yderlig  udredning f.eks. i samarbejde med virksomhedens IT ansvarlig.

    På baggrund af den konkrete udredning udarbejder synskonsulenten en ansøgning om hjælpemidler som sendes til jobcenterets konsulent. Samarbejdspartnere kan inddrages efter behov.

    I ansøgningen indgår også muligheder for undervisning i de kompenserende hjælpemidler, samt eventuel opfølgning.

    Hvis det er relevant kan du også blive henvist til vores optiker til en optisk udredning med henblik på speciel optiske løsninger til f.eks. skærm arbejde.

  • Hvordan kommer jeg i gang?

    Du kan henvende dig direkte til Kommunikation & Teknologi eller kontakte Jobcenteret, som så vil henvise til Kommunikation & Teknologi.

    Egen læge eller øjenlæge har ligeledes mulighed for at lave en henvisning til Kommunikation & Teknologi. Du skal give samtykke til eventuel indhentning af øjenoplysninger i forbindelse med sagsvurderingen.

    Når du har givet samtykke modtager du et brev om beskyttelse af følsomme personoplysninger i den e-boks.

    Synskonsulenten kan kontaktes på tlf.: 76 81 55 70 tirsdage og onsdage kl. 8.30 - 10.00.

    Du kan også skrive til os via vores kontaktformular - klik her.