Løbsk tale

Løbsk tale er kendetegnet ved hurtig og/eller uregelmæssigt taletempo og utydelig udtale - nogen gange kombineret med stammen.

Du kan læse nærmere om forløbet ved Kommunikation og Teknologi længere nede på siden. 

Hos os er der hjælp at hente. 

Ofte stillede spørgsmål

  • Hvor kan jeg få hjælp?

    Undervisningen foregår primært på CSV Kommunikation & Teknologi på Pederholms Allé 50, 7100 Vejle.

    Vi underviser i lyse lokaler, i vores nye bygning med nem adgang for gangbesværede.

  • Hvad er formålet?

    Målet med undervisningen er, at du gennem viden og indsigt i egne taleproblemer får øgede muligheder for at kommunikere så godt og forståeligt som muligt.

    Vi stræber efter at give dig mulighed for at lykkes med dit liv. 

  • Hvordan foregår det?

    Konsulenten afdækker sammen med dig dine vanskeligheder og afgør, om der er et behov for undervisning.

    Er der behov for undervisning, aftaler I, hvordan undervisningsforløbet skal sættes sammen. 

    Den hjælp du får, afhænger af, hvad du har brug for, og derfor kan hjælpen også udelukkende bestå af rådgivning og vejledning.

    Ved undervisningsforløb, der strækker sig over tre lektioner, opstiller du sammen med konsulenten fælles mål for undervisningen.

    Det er vigtigt, at du afsætter den nødvendige tid til undervisningen og din egen træning, og at det er noget, du prioriterer højt i din hverdag.

    Fokus i undervisningen er at bevidstgøre dig om dine egne, oplevede problemer, struktur, artikulation, tempo og selve det ”at samtale”.

     

  • Hvordan kommer jeg i gang?

    Du kan selv henvende dig eller du kan få en pårørende, en læge, et PPR kontor eller en sagsbehandler til at kontakte os for dig. 

    Du kan ringe til Kommunikation & Teknologi mandag - torsdag 8.30 - 15.00 og fredag 8.30 - 14.00

    Du kan også skrive til os via selvbetjening - klik her