STU Solsikkevej

STU Solsikkevej retter sig mod unge, der har brug for personlig og tæt støtte i dagligdagen til at opnå størst mulighed grad af selvforvaltning i forhold til en så selvstændig voksentilværelse som mulig.

STU Solsikke
Undervisning
STU Solsikkevej
Trommespil i musik
STU Solsikkevej
Undervisning

Målgruppen på STU Solsikkevej er almindeligvis mellem 16 og 21 år. De unge har enten en autismediagnose eller de har funktionsnedsættelser som følge af fx. udviklingshæmning eller hjerneskade.

En del af de unge har sparsomt talesprog og kommunikerer derfor med tegn til tale, Board Maker eller kommunikationsprogrammer på IPad.

Der er mellem 14 – 18 unge på STU Solsikkevej med 2-3 undergrupper opdelt efter funktionsniveau.

I det omfang den unge måtte have behov for det, tilbydes et struktureret og genkendeligt undervisningsmiljø med faste daglige rutiner, der løbende revideres og tilpasses i takt med elevens udvikling.

 Den unge har et tæt samarbejde med kontaktlæreren, som dagligt støtter op om såvel personlige, sociale og praktiske problemstillinger, og som kontinuerligt guider den unge i deres valg i forhold til at opnå optimale muligheder i livet.

Der undervises i omverdenskendskab / samfundsfag bl.a. via nyheder og ”Turdage ud af huset”, samt hverdagsdansk, hverdagsmatematik, STU-avis og ”Udeliv”.

Personlig og social udvikling trænes med undervisningsaktiviteter som ”Ungdomsliv”, ”Social stories” og ”Drengeliv” og ”Pigeliv”.

Herudover er der undervisningsaktiviteter, der retter sig mod selvstændig livsførelse, såsom indkøb, ”Nem mad” og pengeregning.

Der tilbydes kreative fag som musik, billedkunst og design.

Der tilbydes undervisning i svømning, idræt, fodbold og ”Hesteliv”.

Nyeste IT teknologi anvendes i alle relevante sammenhænge.

Ud over almindelig undervisning arrangeres der bowlingture og andre aftenarrangementer og heldagsture

Al undervisning tilrettelægges ud fra den unges individuelle uddannelsesplan, som udarbejdes af Ungdommens Uddannelsesvejledning UU og den unge og forældrene i fællesskab.

Praktikforløb på beskyttede arbejdspladser eller værksteder er en del af STU tilbuddet. Praktiklæreren hjælper med at finde gode praktiksteder i samarbejde med den unge.

De fleste af de unge bor stadig hjemme. Undervejs i STU forløbet flytter en del af de unge i egen bolig på et bosted.

De unge befordres med taxa til og fra uddannelsesstedet.

Unge, der overvejer STU på Solsikkevej samt deres forældre er altid velkomne på besøg.

Der kan arrangeres praktikdage / praktikuger inden evt. start på STU Solsikkevej.

For yderligere information, kontakt uddannelsesleder Jesper Bøgild på tlf. 21 14 02 59 eller mail JEGPE@vejle.dk