Yoga 2

Det er muligt at deltage på dette hold, så længe kursisten er tilknyttet et forløb på CSV.

YOGA 2 er fokuseret på muskel- og balancetræning samt opbygningen af serier/øvelser. Øvelserne vil gradvist blive sværere og med mere belastning efterhånden som kursisten udvikler sig.

Der tages individuelle hensyn til problematikker og udfordringer hos kursisten.

Undervisningen afrundes med en meditation med fokus på åndedræt, nærvær og kropslige fornemmelser.

Formålet med undervisningen er som kursist at opnå en større følelse af ro og velvære, samt en mulighed for at genoptræne muskler og balance.

Mål for undervisningen:

  1. At opnå et større balance mellem krop og sind.
  2. At opnå en større erkendelse og accept for ens tilstand.
  3. At i højere grad kunne leve i nuet og ikke være fastlåst i fortids eller fremtids billeder.
  4. At frigøre ressourcer ved at lytte til kroppens signaler.
  5. At genopbygge muskler
  6. At genoptræne balance
  7. At kunne deltage på yogahold i andet regi end CSV

For at deltage på dette hold skal det være muligt at:

  1. Kunne følge anvisningerne til de forskellige øvelser
  2. Kunne deltage i de forskellige øvelser på forsvarlig vis
  3. Have bevægelighed og kontakt til både højre og venstre side af kroppen.
  4. Være i smertebedring ved belastning

Holdoptag: Fast optag. Der visiteres i de fleste tilfælde fra yoga 1 til yoga 2, men visitationen kan i få tilfælde være direkte på yoga 2 hvis kriterierne opfyldes.