Yoga

Det er muligt at deltage på dette hold, så længe kursisten er tilknyttet et forløb på CSV.

På YOGA 1 trænes nærvær med blide yogabevægelser.

Åndedrættet bruges som opmærksomhedspunkt mellem alle bevægelserne, så der opnås balance mellem fysiske fornemmelser og tilstedeværelse. Øvelserne arbejder i bindevæv og nervebaner for opnåelse af større velvære. Der er fokus på, at det ikke er motionsyoga, men rolige udstrækninger og bevægelse, der skaber ro og balance i krop og sind. Der lægges vægt på gentagende øvelser og genkendelighed. Undervisningen afrundes med en meditation med fokus på åndedræt, nærvær og kropslige fornemmelser.

Formålet med undervisningen er som kursist at opnå en større følelse af ro og velvære, samt en mulighed for at opleve ens egen følelsesmæssige tilstand samt større grad af kropsbevidsthed.

Mål for undervisningen:

  1. At opnå et større balance mellem krop og sind.
  2. At opnå en større erkendelse og accept for ens tilstand.
  3. At i højere grad kunne leve i nuet og ikke være fastlåst i fortids- eller fremtids billeder.
  4. At frigøre ressourcer ved at lytte til kroppens signaler.

For at deltage på dette hold skal det være muligt at:

  1. Kunne følge anvisningerne til de forskellige øvelser
  2. Kunne deltage i de forskellige øvelser på forsvarlig vis
  3. Kunne lægge sig/sætte sig på madras og rejse sig igen ved egen hjælp

Holdoptag: Rullende optag. Der henvises til yoga fra kursistens underviser/konsulent på K&T eller VSU.